Send linket til app

WriteReader Classroom


4.2 ( 5392 ratings )
Uddannelse Bøger
Forfatter: Writereader Aps
Gratis

UDGÅET: Anvend i stedet den nye webapp på skrivoglæs.gyldendal.dk, som er optimeret til brug på iPads i Safari (version 11 eller nyere).

Skriv og Læs er et læringsværktøj, der lærer børn at læse ved at skrive små digitale bøger. Appen har UNI-login og kræver derfor køb af licens. Kontakt Alinea for flere oplysninger.

Skriv og Læs Skole er et læringsværktøj specielt udviklet til indskolings- og specialundervisningselever samt børnehavebørn. Appen giver børn fra 3-årsalderen muligheden for at lave eller være med til at lave deres egne bøger og samtidig lære at skrive og læse.

Tilblivelse
Skriv og Læs Skole er udviklet af en indskolingslærer med mere end 15 års erfaring, testet i samarbejde med ledende danske læseforskere og støttet af Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Efter at have fulgt udviklingen og testforløbene konkluderede forskerne, at appen:

• styrker den tidlige læse- og skrivetilegnelse
• motiverer børnene
• inviterer til samarbejde mellem børn og voksne
• opfordrer børnene til at være kreative
• skaber selvstændighed og interesse for det skrevne sprog

Metode
Skriv og Læs Skole bygger på forskning, der viser, at børn med stor fordel kan starte med at skrive, når de skal lære at læse. Med appen og en smule voksenhjælp kan børn, ved at skrive små tekster, lære at læse og stave på en vedkommende og meningsfuld måde.
Barnet skriver en sætning på sit aktuelle skriftsprogsniveau og en voksen ”oversætter” det barnet har skrevet til konventionel stavning. Når barnet ser og sammenligner med den voksnes skrivning, opfanges løbende ord og skriftsproglige deltaljer, som barnet kan bruge fremadrettet. Barnets bøger kan direkte fra app’en printes, mailes eller offentliggøres på nettet. På den måde oplever barnet sig selv som forfatter og får dermed en motiverende indsigt i, hvad skriftsproget kan bruges til.

Andre funktioner
Til at understøtte og lette skriftsprogsindlæringen har app’en et specialdesignet tastatur med bogstavlyde samt vokaler og konsonanter markeret med henholdsvis en rød og blå ramme. Tastaturet kan både vise store og små bogstaver og på den måde bidrage til at lære barnet alle 58 bogstaver.
App’en har en optage- og afspilningsfunktion, som kan hjælpe barnet til at huske den skrevne tekst samt til at støtte barnet, når historien efterfølgende skal læses.

Målgruppe
App’ens primære målgruppe er børn fra 3-10 år, men både yngre og ældre børn kan med fordel bruge den. Yngre børn kan med stort udbytte lave bøger ved at indtale historier til billeder, de har taget med iPad’en eller ved at trykke på mere eller mindre tilfældige taster på tastaturet og efterfølgende få en voksen til at skrive til. Ældre børn kan bruge app’en som en almindelig bogskabelon og lave længere og mere komplekse bøger.